Brystrekonstruktion
eller -korrektion

Vi foretager brystrekonstruktioner og korrektioner efter tidligere operationer eller udviklingsanomalier.

Efter brystkræftbehandling er mange kvinder er nærmest lidt undskyldende, når de henvender sig med ønske om korrektion efter brystbevarende operation eller tidligere brystrekonstruktion, for ”de burde jo bare være glade for at have overlevet”. Men sådan er det ikke! Det handler om livskvalitet. Det handler om, at man ikke fastholdes i følelsen af at være patient, men at man kommer tilbage til at føle sig hel og kvindelig igen. At man ikke hver gang man ser i spejlet, bliver mindet om, at man har haft en kræftsygdom. At man, når man står omklædningsrummet, ikke føler sig stirret på. Der er ingen grund til, at du skal leve med det. For det behøver du ikke.

HAR DU HAFT BRYSTKRÆFT?

Eller fjernelse af bryst pga. forstadier eller genetisk disposition?

Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i den vestlige verden. 1 ud af 9 af os får det. Mange frygter sygdommen, mange oplever den og mange overlever den. De fleste kvinder kan behandles med brystbevarende kirurgi, men en del kvinder anbefales fjernelse af bryst eller vælger selv fjernelse af et eller begge bryster ud fra genetiske overvejelser eller pga. udbredte forstadier, der kan udvikle sig til brystkræft. 

Flere og flere vinder over sygdommen, og der stilles øgede krav til rehabilitering og livskvalitet efter brystkræftbehandlingen. For mange kvinder, hvor et eller begge bryster må fjernes pga. kræft, er brystrekonstruktion af stor betydning for efterfølgende livskvalitet og følelse af femininitet.  Men også kvinder, som har fået fjernet en knude og efterfølgende strålebehandling kan være generede af strammende arvæv i huden og underhuden eller asymmetri af brysternes størrelse eller form.  

 Der er de sidste 5 år sket stor udvikling i rekonstruktionsteknikker, ligesom vi nu har langt bedre muligheder for at korrigere tidligere operationsresultater. Ofte kombinerer vi flere teknikkermhp. at skabe så naturligt et resultat som muligt. Hver eneste kvinde er unik, og hver brystrekonstruktion og korrektioner efter tidligere brystoperationer skal planlægges, designes og udføres under hensyntagen til dig og din krop.  

Der findes en bred vifte af teknikker af expandere/implantater, lapplastikker (rekonstruktion med muskel og/eller hudlapper), fedtvæv, mesh og acellulær dermal matrix. Store mikrokirurgiske rekonstruktioner med eget væv varetages i offentligt regi. Nedenfor er er beskrevet rekonstruktion/korrektion med fedttransplantation og rekonstruktion med expander/implantat.  

Case 1: Brystrekonstruktion

Før: Kvinde i start 50’erne, som efter brystkræft havde haft kompliceret rekonstruktionsforløb og mange operationer.

Efter: Flerstadie brystrekonstruktion med kombinerede teknikker med lipoinjektion og implantater.

Case 2: Brystrekonstruktion efter fjernelse af bryster

Før: Kvinde i start 30’erne, bilateral fjernelse af bryst pga. brystkræft og genetisk disposition. Venstresidig kompliceret forløb med infektion.

Efter: Brystrekonstruktion med kombinerede teknikker med lipoinjektion og implantater.

Case 3: Korrektion efter tidligere bryst-rekonstruktion​

Før: Kvinde i 60’erne, ønsker mere symmetri efter tidligere brystrekonstruktion.

Efter: Venstresidig korrektion af form med lipoinjektion og højresidig brystløft​

Case 4: Korrektion efter tidligere bryst-rekonstruktion​

Før: Kvinde i 40’erne, som tidligere har fået brystreduktion andetsteds medførende kissing breasts og kantet form.

Efter: Korrektion med modificeret brystløft med henblik på mere naturlig og rund brystform​.

Trine Foged Henriksen.