Hvem kan vælge en brystrekonstruktion?
Den motiverede, med lav risiko for tilbagefald af sygdom, godt helbred i øvrigt. En brystrekonstruktion er ofte en proces med flere planlagte operationer – og sommetider behov for supplerende korrektioner mhp. at optimere det kosmetiske resultat.
Hvilke(n) metode(r) skal vælges? Det afgøres mellem dig og plastikkirurgen. Det afhænger af din kropsform, dine ønsker og forventninger, modsatte brysts form, om du har fået strålebehandling.
Hvis du tidligere har fået fjernet en knude i brystet og strålebehandling
og nu har asymmetrisk brystform eller uens bryststørrelse, eller hvis du har strammende arvæv på brystet eller ved siden af brystet kan du måske have effekt af fedttransplantation og/eller arkorrektion.
Hvis du tidligere har fået fjernet et eller begge bryster og overvejer brystrekonstruktion
er der flere forskellige teknikker, der kan anvendes mhp. at genopbygge et/begge bryster. Det er vigtigt, at du får en grundig information om hvilke teknikker, der evt. kan være relevante for dig. Det er også vigtigt, at du informeres om fordele og ulemper ved de forskellige teknikker. Der er en bred vifte af rekonstruktionsteknikker, hvoraf nogle kan tilbydes både i offentligt og privat regi, medens andre udelukkende tilbydes på offentlige afdelinger.
- To-stadie rekonstruktion, hvor man først lægger en midlertidig vævsudvider (en såkaldt ekspander) ind under brystmuskulaturen. Under operationen påfyldes expanderen med en lille mængde saltvand.
- Implantat sammen med hudlap fra siden/ryggen og evt. acellulær dermal matrix
- Stilket lap fra ryggen: den store rygmuskel, Latissimus dorsi drejes fra ryggen til brystet og sammen med et implantat tildannes brystform (tilbydes ikke på CFR hospitaler Lyngby)
- Mikrokirurgisk lap: fx væv fra maven (tilbydes kun i offentligt regi)
Hvis du skal have – eller overvejer – fjernelse af et eller begge bryster
– anbefaling om behandling varetages af et multidisciplinært team (samarbejde mellem brystkirurgisk, onkologisk, radiologisk og plastikkirurgiske speciallæger) i offentligt regi. Teamet vil ligeledes vejlede dig om hvorvidt du kan tilbydes brystrekonstruktion i samme operation som fjernelse af bryst træffes. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at vente med rekonstruktion, for ikke at forsinke brystkræftbehandlingen. I andre tilfælde ønsker kvinden ikke rekonstruktion med det samme, men ønsker det måske senere. Hvis du ønsker brystrekonstruktion i samme operation som fjernelse af bryst(er), er der ligeledes flere rekonstruktionsteknikker:
- Direct-to-implant-reconstruction: ADM-assisted brystrekonstruktion
- to-stadie brystrekonstruktion med expander-siden silikoneimplantat
- expander og lipoinjektion
- stilket lap + implantat eller expander
- mikrokirurgisk lap (fx .væv fra maven)
Før- og efterbilleder
Case
Før:
Efter:
Book en tid
Konsultation
Overvejer du en operation?
Ønsker du personlig rådgivning om dine behandlingsmuligheder?
Book tid til en konsultation hos mig:
Telefon: 30 60 00 97
[email protected]